Som nævt i blog indlægget fra i går, så havde jeg overvejelser om at besøge Brejning Hoved, og vindretningen tydede umiddelbart på at det ville være et godt valg. Jeg ankom til den lille parkeringsplads, og gik hurtigt ned mod vandet for at tjekke forholdene, og jeg blev ikke skuffet. Vandet var højt, og der var mindre bølger, dog var vindretningen lidt mere på tværs af kysten, end jeg havde håbet på. Strækningen er kendetegnet ved en stenet kyst men dybt vand tæt under land. Der er masser af tang og sten i vandet, så der burde være havørreder, og det var der. Allerede i andet kast trak det i linen, og en fin undermåler viste sig i overfladen. Jeg fik den halet ind mod mig selv, og fik fisket kameraet ud af jakken. Fisken havde nappet Ren Gift fluen, og var godt kroget. Den fik sin frihed igen, uden at have været oppe af vandet.
Jeg var lykkelig over den gode start, og var sikker på at jeg ville få flere fisk. jeg arbejdede mig lige så stille ind under skrænten, men jo længere jeg kom hen under den, jo mere drillede vinden. Jeg besluttede mig at fiske tilbage mod stedet, hvor jeg havde fanget undermåleren. På et tidspunk har jeg lagt et kast ud over vandet, og så sker der noget jeg ikke har oplevet før. Lige under min stang, måske en meter fra ine ben kommer der en stor havørred på ca. 65 cm svømmende stille og roligt. Den svømmer lige under min stang, og videre langs kysten, jeg tror faktisk at vi havde øjenkontakt i et kort øjeblik. Fisken havde nogle store hvide plamager ved haleroden og på siden af hovedet. Jeg tænkte at det enten var garn skader eller svamp, men følte mig rimelig sikker på at det nok var svamp. Hvis dette var tilfældet, så er der tale om en tidlig nedfaldsfisk, der allerede havde kørt en ny generation i stilling oppe i åen. Svam er så vidt jeg ved ikke skadelig for fisken, og et par uger i saltvand tager som regel hånd om problemet. Jeg fiskede en halv time mere på pladsen, inden jeg besluttede at vinden drillede for meget.
Jeg besluttede mig for at køre til Fællesstykket, som ligger på vejen ud mod Trelde Næs. Da jeg svingede bilen ind på parkeringspladsen, sad der et par andre fiskere i bagagerummet på en volvo. Jeg hilste pænt, og vi fik en kort sludder om dagens fiskeri. Den ene havde haft et hug, og havde fanget 4 undermålere på pladsen dagen før. Jeg spurgte hvor de var nået til, og gik så modsat. jeg fiskede på det lille rev til venste for parkeringspladsen. Her fisker man over en rigtig fin leopard bund, så chancerne for fisk var bestemt til stede. Jeg havde vinden i ryggen, så det var nemt at få lagt noget line ud. Efter 45 minutters fiskeri var det slut, og jeg havde ikke mærket noget. Men det var en super dag, men nogle skønne oplevelser. Det var meget specielt at se den store ørred så tæt på, og jeg skal helt sikkert tilbage til Brejning når vinden kommer fra en lidt anden vinkel.